Årets projekt: De unges kamp i Zimbabwe

På Dagsværkdagen onsdag den 20. november 2024 arbejder danske unge for at støtte unge i Zimbabwe der er ramt af den mentale sundhedskrise. I år støtter Operation Dagsværk nemlig projektet De unges kamp i Zimbabwe” i samarbejde med Dreamtown.

Læs mere

Betal for Dagsværkdagen!

Husk at betale for Dagsværkdagen. Læs om hvordan du gør her.

Betal

Dagsværkdagen

Vil du arbejde eller hyre en elev på Dagsværkdagen?

Læs mere

Betal for de elever, du har hyret på Dagsværkdagen

Betal nu!

Tidligere projekter

Zimbabwe 2024
PARTNERDreamtown, House of Arts Association, Yellow World
STATUSÅrets projekt
RESULTATIkke opgjort endnu
På årets Dagsværkdag i november støtter danske skoleelever unges mentale trivsel i Zimbabwe. I år samarbejder Operation Dagsværk nemlig med Dreamtown om projektet “De Unges Kamp i Zimbabwe”. Gennem projektet vil vi arbejde direkte med de unge aktivister og græsrødder, som har hjemme i udsatte områder. Sammen vil vi lave et græsrods-akademi og lave sports- og kunstkampagner der er gratis for unge zimbabweanere.
Læs om projektet
Libanon 2023
PARTNERUngdommens Røde Kors, Røde Kors, Libanesisk Røde Kors
STATUSI gang
RESULTAT1.6 mio. DKK
Når Libanon rammes af katastrofe eller konflikt rykker unge Røde Kors-frivillige ud med en ambulance til mennesker i nød. Men disse unge ildsjæle er selv belastede i et land med få muligheder og svære odds. Med projektet ”Unge redder liv i Libanon” samarbejder vi med Røde Kors, Ungdommens Røde Kors og Libanesisk Røde Kors om at give flere unge mulighed for at gøre en forskel for andre og et kriseramt Libanon.
Læs om projektet
Thailand og Malaysia 2022
PARTNERIWGIA, AIPP, IMPECT
STATUSI gang
RESULTAT1.5 mio. DKK
Unge oprindelige folk oplever at deres jordrettigheder bliver krænket af kommercielle projekter, hvor skovene ryddes, floderne dæmmes op og landarealer fredes som nationalparker. Via uddannelser i klimaaktivisme, samt støtte til deres arbejde, skal de stoppe krænkelser mod deres rettigheder, for at bevare deres jord, levevis og traditionelle territorier. Igennem projektet vil 175 unge modtage uddannelse i: at råbe magthaverer op, at mobilisere deres lokalsamfund og at dokumenterer krænkelser.
Læs om projektet
Etiopien 2021
PARTNERSex & Samfund, NIKAT Charitable Association og Family Guidance Association Ethiopia (FGAE)
STATUSI gang
RESULTAT2.1 mio. DKK
De fleste sexarbejdere i Etiopien oplever stigmatisering, diskrimination og krænkelser fra både statslige og private institutioner, men også på et mere individuelt plan fra deres lokalsamfund, familiemedlemmer, religiøse ledere, sexkøbere, osv. Projektet har til formål at støtte og uddanne 3000 sexarbejdere i alderen 15-24 år. Sexarbejderne vil blive uddannet i deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og de vil få styrket deres stemmer, så de kan kræve deres rettigheder. Projektet vil sikre adgang til et ”safe space”, adgang til diskriminationsfrie sundhedsydelser samt adgang til juridisk bistand og sociale myndigheder.
Læs om projektet
Peru 2020
PARTNERAmnesty International, Amnesty Peru, MANTHOC og Fe y Alegria
STATUSI gang
RESULTAT650.000 DKK
I Peru er seksuel og kønsbaseret vold almindelig i skolerne. Via dette projekt vil Amnesty International Danmark i tæt samarbejde med gymnasieelever, forældre, lærere, skolemyndigheder, lokalsamfund og lokale civilsamfundsorganisationer (CSO’er) arbejde for at forsvare peruvianske unges ret til uddannelse i et sikkert miljø.
Læs om projektet
Uganda 2019
PARTNERUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap) og DH (Danske Handicaporganisationer)
STATUSI gang
RESULTAT3.7 mio. DKK
I 2019 satte Operation Dagsværk spot på unge med handicap i Uganda i samarbejde med SUMH og DH – og på at nedbryde fordomme og barrierer, så unge med handicap har muligheder på lige fod som alle andre unge.
Læs om projektet
Grønland 2018
PARTNERUngdommens Røde Kors og Kalaallit Røde Korsiat
STATUSI gang
RESULTAT3.6 mio. DKK
Operation Dagsværk og Ungdommens Røde Kors skriver et nyt kapitel i dansk-grønlandsk-historie sammen med de unge i Grønland og unge i Danmark. Kapitlet handler om et fornyet blik på egne ressourcer og egen fremtid.
Læs om projektet
Dhaka 2017
PARTNERPlan Danmark
STATUSAfsluttet
RESULTAT3.7 mio. DKK
Verdens byer vokser eksplosivt, mere end halvdelen af jordens befolkning bor nu i byerne og uligheden vokser. I Dhaka, Bangladesh, vokser millioner af unge op i ekstrem fattigdom med meget få muligheder for at påvirke beslutninger, der vedrører deres eget liv og udviklingen i deres by. Plan Danmarks Operation Dagsværk-projekt styrker slummens unge i at skabe et mere retfærdigt, sikkert og modstandsdygtigt sted at bo. Helt ude i slummen og på tværs af hele byen.
Læs om projektet
Guatemala 2016
PARTNEROxfam, CEIPA og DESGUA
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.2 mio. DKK
Operation Dagsværk-projektet vil give de unge et reelt alternativ til den livsfarlige rejse og det hårde liv som illegal indvandrer i USA. Sammen med en række lokale organisationer og samarbejdspartnere vil projektet skabe uddannelse, jobs og politisk handlekraft for de unge mayaer i Guatemala, så de kan realisere deres drømme i deres eget land.
Læs om projektet
Somaliland 2015
PARTNERSOS Børnebyerne, SONYO (Somaliland National Youth Organisation) og SOLSA (Somaliland Students Assembly)
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.2 mio. DKK
Undertrykkelse, diskrimination og tvangsægteskaber er en del af hverdagen for unge i Somaliland. Derfor vil Operation Dagsværk og SOS Børnebyerne give 15.000 gymnasieelever i Somaliland viden og redskaber til at forme deres egen fremtid.
Læs om projektet
Kenya 2014
PARTNERSex & Samfund, Gay Kenya Trust (GKT), Nyanza, Rift Valley and Western Kenya LGBTI Coalition (NYARWEK), Kenya Human Rights Comission (KHRC) og Family Health Option Kenya (FHOK)
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.15 mio. DKK
Målet med projektet var at uddanner unge LGBT-personer til at blive forandringsaktører og styrker de organisationer som de er engagerede i, for herigennem at give dem nye redskaber til den enorme indsats de lægger i at gøre en positiv forskel for den enkelte unge LGBT-person, og for målgruppens vilkår generelt i Kenya.
Læs om projektet
Sierra Leone 2013
PARTNERIBIS, MoCKY (Movement and Concern to Knowledge Youth), KoCEpO (Knowledge to Community Empowerment Organisation), NMJD (Network Movement for Justice and Development), BAN (Budget Advocacy Network)
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.4 mio. DKK
Formålet med projektet var at ruste unge fra Sierra Leones største diamantområde, Kono til at kræve deres retmæssige andel af diamantindustriens enorme overskud – i samarbejde med lokale organisationer, embedsmænd og høvdinge.
Læs om projektet
Irak 2012
PARTNERCross Cultures Project Association (Cross Cultures) og Al-Salaam.
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.4 mio. DKK
Formålet med projektet var, at give unge i Irak mulighed for at være unge – og mulighed for at give næste generation de muligheder, som de selv aldrig kom i nærheden af. Projektet ville etablere en ungdomsbevægelse, der gennem uddannelse af "foreningspiloter" og lokale foreningsaktiviteter ville opmuntre og klæde en generation af unge på til at kunne deltage i samfundet, opnå indflydelse og være medvirkende til at opbygge et fredeligt og demokratisk Irak.
Læs om projektet
Peru 2011
PARTNERIBIS, Federación de Comunidades Nativas del Corrientes (FECONACO) og Programa de Formación de Maestros Bilingües de la Amazonía Peruana (FORMABIAP)
STATUSAfsluttet
RESULTAT6.2 mio. DKK
Projektets formål var at sikre børn og unge fra de oprindelige befolkningsgrupper omkring Corrientesfloden i Perus regnskov en uddannelse, der var tilpasset deres egne kulturer og sprog, og som indeholdte miljøundervisning. Desuden skulle unge tilbydes en uddannelse som miljøagenter, så de kunne kontrollere olieproduktionen i deres territorier. Samtidig ville projektet støtte de oprindelige folks organisationer i at påvirke oliefirmaer samt lokale og nationale myndigheder til at respektere de oprindelige folks rettigheder og mindske forureningen.
Læs om projektet
Myanmar 2010
PARTNERFolkekirkens Nødhjælp
STATUSAfsluttet
RESULTAT6.5 mio. DKK
Projektet skulle sikre at børn fra Myanmar og unge i grænselandet mellem Myanmar og Thailand fik adgang til stabil og god undervisning, hvor de lærte at tænke selvstændigt. Disse reflekterede og uddannede unge skulle søge løsninger og tage beslutninger, der forbedrede situationen for flygtninge og migranter, samt bidrog til opbygning af et mere demokratisk Myanmar som stærkt modstykke til landets militærstyre.
Læs om projektet
Zimbabwe 2009
PARTNERMellemfolkeligt Samvirke, National Youth Development Trust (NYDT) & Youth Agenda Trust (YAT)
STATUSAfsluttet
RESULTAT6.05 mio. dkk
Projektet fokuserede på at beskytte de unge mod politisk misbrug og hjælpe dem til en bedre fremtid ved at undervise dem i at blive ledere og rollemodeller for andre unge. Derudover at unge med mangelfuld viden om ligestilling, HIV/aids og egne rettigheder erhverve sig ny livsvigtig viden.
Læs om projektet
Niger 2008
PARTNERCARE Danmark, CARE Niger, Støttegruppe for pigers skolegang (GASF), Organisationen bidrag til grundskole- uddannelse (CEB), Organisation til fremme af uformel uddannelse (APENP)
STATUSAfsluttet
RESULTAT6.4 mio. DKK
Projektets formål var at skabe en mangfoldig skole med plads til piger og etniske minoriteter. Målet var at bruge skolen som konfliktløser og til at skabe grobund for forståelse mellem de forskellige etniske grupper i Niger.
Læs om projektet
Bolivia 2007
PARTNERIBIS, TEKO Guaraní, APG og CCCH
STATUSAfsluttet
RESULTAT6.3 mio. DKK
Med udgangspunkt i de oprindelige folk guaraní’s sprog, kultur og rettigheder var projektets formål at udvikle en frigørende grundskoleuddannelse, der skulle give 5.000 børn og unge mulighed for at bryde med mindreværd, passivitet og afhængighed som følge af moderne slaveri.
Læs om projektet
Sydafrika 2006
PARTNERAfrika Kontakt
STATUSAfsluttet
RESULTAT8.4 mio. DKK
Formålet med projektet var at styrke selvbevidstheden hos unge og deres familier i de fattige byområder i Cape Town (Cape Flats), så de unge blev i stand til at bryde med kriminalitet, vold, seksuelle overgreb og narkomisbrug og dermed med deres marginalisering i samfundet.
Læs om projektet
Kirgistan 2005
PARTNERFolkekirkens Nødhjælp (FKN) og Center for the Protection of Children (CPC)
STATUSAfsluttet
RESULTAT8.3 mio. DKK
Projektet havde til formål at få børn og unge, der var nødsaget til at arbejde, tilbage i skole- og uddannelsessystemet, så de kunne bryde ud af fattigdomscirklen.
Læs om projektet
Mellemamerika 2004
PARTNERMellemamerika Komitéen (MAK), UNSITRAGUA og FESTRAS (Guatemala), FITH og FESITRADEH (Honduras) og MESA LABORAL (Nicaragua)
STATUSAfsluttet
RESULTAT7.3 mio. DKK
Formålet var at uddanne og oplyse unge, der arbejdede på eksportzonefabrikker i Honduras, Guatemala og Nicaragua. Dette gennem at kapacitetsopbygge og styrke fagforeningerne i deres arbejde med at bevidstgøre og organisere de unge, primært kvinder, så de kan forbedre deres situation både på arbejdet og i privatlivet.
Læs om projektet
Cambodia 2003
PARTNERCWCC (Cambodian Women Crisis Centre), Ponleur Kumar, Folkekirkens Nødhjælp (FKN)
STATUSAfsluttet
RESULTAT7.5 mio. DKK
At forbedre 1200 pigers livsbetingelser og muligheder gennem uddannelse og færdighedstræning i Banteay Meanchey provinsen i Cambodja, samt at udfordre grundlæggende kønsdiskriminerende samfundsstrukturer i Cambodia.
Læs om projektet
Nepal 2002
PARTNERBackward Society Education (BASE) og Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
STATUSAfsluttet
RESULTAT7.1 mio. DKK
Dette projekt skulle sikre frigørelsen af kamaiyaere fra den gæld og fratagelse af jord- og levesteder fra rige godsejere. Gennem uddannelse af efterkommerne af kamaiyerne var det ønsket at bryde generationers udnyttelse af denne befolkningsgruppe.
Læs om projektet
Mexico - Chiapas 2001
PARTNERInternational Børnesolidaritet (IBS), Enlace Civil, IBIS, Internationalt Forum.
STATUSAfsluttet
RESULTAT5.7 mio. DKK
At støtte udviklingen af et alternativt undervisningssystem i de autonome landsbyer, støtte driften af tre uddannelsescentre, opførelse / renovering af 120 landsbyskoler, oprettelse af 200 uddannelseskomiteer i landsbyerne samt uddannelsen af 320 frivillige lærere.
Læs om projektet
Makedonien 2000
PARTNERFolkekirkens Nødhjælp (FKN) og deres lokale partnere Macedonian Centre for International Cooperation (MCIC) og 15 mindre makedonske organisationer
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.5 mio. DKK
At bekæmpe fordomme blandt lærere og ikke-roma elever, at fremme uddannelse blandt unge romaer, opbygge kapacitet i lokale organisationer samt omfattende lobbyarbejde om romarettigheder.
Læs om projektet
Sydsudan 1999
PARTNERMellemfolkeligt Samvirke
STATUSAfsluttet
RESULTAT5.25 mio. DKK
Uddannelse af lærere, etablering af to uddannelsescentre med bibliotek, undervisningsmaterialer og trykkeri. Derudover etablering af fire satellitcentre.
Læs om projektet
Palæstina 1998
PARTNERFolkekirkens Nødhjælp, YMCA, Det Mellemøstlige Kirkeråd og den Evangelisk Lutherske Skole
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.0 mio. DKK
Israel og PLO underskrev i september 1993 principerklæringen om midlertidigt palæstinensisk selvstyre. Formålet med projektet var at hjælpe en bred gruppe af unge i alderen 14-19 med at få en uddannelse gennem at støtte 5 skoleprojekter i området.
Læs om projektet
Guatemala 1997
PARTNERIBIS og Communidad Lingüistica Kaqchikel og Centro Educativo y Cultural Maya Cholsamaj
STATUSAfsluttet
RESULTAT5.0 mio. DKK
Guatemalas regering erkendte i 1996 at være et multikulturelt og flersproget samfund, hvor mayaerne også for første gang anerkendtes som et folk med rettigheder. Projektet lå i forlængelse af denne aftale som en hjælp til at udmønte politikken i praksis gennem udvikling af tosproget og interkulturel undervisning af kaqchikel-talende børn og unge i Guatemala.
Læs om projektet
Ladakh 1996
PARTNERFolkekirkens Nødhjælp og Student's Educational and Cultural Movement of Ladakh (SECMOL)
STATUSAfsluttet
RESULTAT4.8 mio. DKK
I 1995 opnåede Ladakh et begrænset selvstyre, men var på det tidspunkt stadig mærket af et uddannelsessystem præget af den langvarige indiske annektering. Projektets formål var at bidrage til arbejdet med undervisning på befolkningens eget sprog, ladakhi, efteruddannelse af lærer, samt uddannelsesfremmende fasciliteter der kunne understøtte denne udvikling.
Læs om projektet
Mozambique 1995
PARTNERMellemfolkeligt Samvirke
STATUSAfsluttet
RESULTAT7.4 mio. DKK
Efter en fredsslutning på 30 års borgerkrig blev Mozambiques regerings første prioritet rehabiliteringen af de hårdest ramte områder samt sikringen af grundlæggende uddannelse. Projektet deltog i dette arbejde bl.a gennem et skolebogsprojekt, nybygning og renovering af skoler samt udstyr og aktiviteter til lærere.
Læs om projektet
Ecuador 1994
PARTNERIBIS og CONNAIE
STATUSAfsluttet
RESULTAT7.3 mio. DKK
Uddannelsessystemet i Ecuador var på dette tidspunkt bygget op om spansk sprog og spanske kulturelle normer – en rest fra den spanske kolonisering og kolonimagt i Ecuador. Indbyggerne fra de oprindelige befolkningsgrupper kunne således ikke modtage undervisning på og i eget sprog. Projektet udviklede tosproget undervisning til disse elevgrupper.
Læs om projektet
Somalia 1992
PARTNERRøde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet
STATUSAfsluttet
RESULTAT8.3 mio. DKK
Det var første og hidtil eneste gang, Operation Dagsværk medvirkede i en indsamling til akut nødhjælp. En langvarig borgerkrig, ødelagt infrastruktur og nationaløkonomi samt en omfattende tørkekatastrofe drev over en million mennesker på flugt, ligesom undervisnings- såvel som sundhedssektoren brød sammen.
Læs om projektet
Brasilien 1991
PARTNERSammen- slutningen af Organer til Social og Uddannelses- mæssig Assistance (FASE), Den Fælleskirkelige koordinering af arbejde (CESE), Folkekirkens Nødhjælp, Lutherhjelpen (Norge) og Kirkens Nødhjælp (Sverige)
STATUSAfsluttet
RESULTAT6.0 mio. DKK
I starten af 1990erne forstærkede en kritisk stigende inflation samt en omfattende tørke den sociale ulighed i Brasilien. Her var særligt landbefolkningen, de oprindelige befolkningsgrupper, samt storbyernes gadebørn udsatte.
Læs om projektet
Eritrea 1990
PARTNEREritrean Relief & Rehabilitation Agency (ERRA) og Folkekirkens Nødhjælp
STATUSAfsluttet
RESULTAT5.5 mio. DKK
Efter 30 års krig mellem Eritrea og Etiopien var uddannelsessystemet (og hele infrastrukturen) i Eritrea ødelagt. Krigen kom som en følge af grænsestridigheder og magtkampe, primært opstået på grund af den kunstige grænsedragning kolonimagten Italien foretog i 1890.
Læs om projektet
Namibia 1988
PARTNERWorld University Service (WUS, nu Ibis)
STATUSAfsluttet
RESULTAT5.1 mio. DKK
Under den sydafrikanske besættelse af Namibia dannedes South West Africa People’s Organization (SWAPO), en frihedsbevægelse, der førte en væbnet kamp mod besættelsesstyrkerne. Under denne krig flygtede en mængde børn til Congo, hvor de allerhøjest havde adgang til en grundskoleuddannelse.
Læs om projektet
Nicaragua 1986
PARTNERFolkekirkens Nødhjælp
STATUSAfsluttet
RESULTAT5.3 mio. DKK
På grund af borgerkrigen mellem den sandinistiske regering og oprørsbevægelsen Contra’erne fik over 30 % af børnene i Nicaraguas 5. region ingen undervisning. Projektets mål var at sikre flere adgang til uddannelse under de vanskelige forhold, som et projekt midt i en borgerkrig lider under.
Læs om projektet
Tanzania 1985
PARTNERNOD (Nordisk Operation Dagsværk) African National Congress (ANC) og Folkekirkens Nødhjælp
STATUSAfsluttet
RESULTAT5.5 mio. DKK
Projektet NOD (Nordisk Operation Dagsværk) 1985 var et fælles nordisk projekt. Projektet skulle støtte flygtninge fra det sydafrikanske apartheidstyre med det formål at sikre dem dels fredelige og rimelige opholdsforhold og dels en uddannelse, der skulle gøre dem i stand til at deltage i samfundet, når apartheidregimet blev væltet.
Læs om projektet

I alt samlet ind i Operation Dagsværk: 187.900.000 kr.

Vær med i OD

Vil du arbejde for unges adgang til uddannelse, rettigheder og medbestemmelse i samfundet? Vær med i Operation Dagsværk og kæmp sammen med unge i hele verden.

Læs mere

Stormøde

På Operation Dagsværks Stormøde kan du som elev få din stemme hørt og være med til at bestemme retningen for Operation Dagsværk arbejde.

Læs mere

Kampagneweekend

Få viden, redskaber og inspiration til hvordan din Dagsværksgruppe kan deltage i kampagnen om årets projekt og blive helt klar til Dagsværkdagen.

Læs mere

Træningsdag til Projektvalg

Kom og få inspiration til at afholde projektvalg på din skole. Hvordan kan man som Dagsværksgruppe facilitere en demokratisk proces?

Læs mere

Projektstillere

Hvordan indstiller man et projekt til Operation Dagsværk? Hvilke krav skal det opfylde, og hvordan forløber processen efterfølgende?

Læs mere

Projektvalg

Hvordan besluttes det, hvilket projekt Operation Dagsværk skal støtte, hvem stiller projekter op, og hvem deltager i valgprocessen?

Læs mere