Der er ingen varer i din indkøbskurv.
NYT OM BURMAKAMPAGNEN
NYT OM OD
Nyt nordisk organ styrker samarbejdet
Operation Dagsværk er en fantastisk god ide. Og vi er så heldige, at de også mener det andre steder i verden. Der eksisterer fx både OD i Norge og Sverige.
På det seneste møde besluttede OD’s bestyrelse, at OD i Danmark skal indgå i et såkaldt nordisk organ, som fremover skal stå for et fælles nordisk samarbejde OD-organisationerne imellem.
Organet imødekommer Stormødets visioner
Bestyrelsens motivation for at oprette det nordiske organ kan findes i Operation Dagsværks arbejdspapir 2010, som blev vedtaget af Stormødet i december:
”Fra bestyrelsens side skal der skal arbejdes på kommunikation og erfaringsudveksling med OD-organisationer i andre lande."
Denne indsats begrundes i arbejdspapiret med et ønske om at stå stærkere:
” Igennem velfungerende erfarings- og idéudveksling samt international støtte og anerkendelse fra OD i andre lande, vil OD-organisationerne stå stærkere.”
Rent praktisk vil organet bestå af 2-3 personer fra hvert af de tre lande. Planerne er at mødes et par gange om året og ellers holde kontakten ved lige via Skype.
Perspektiverne er store
Fra dansk side vil OD blive repræsenteret af bestyrelsens internationale kontaktperson Anna Nygaard og Emil Dall, der er tidligere bestyrelsesmedlem og nuværende tovholder på OD International Summercamp.
Selvom det nordiske organ er helt nyt, er der allerede lagt i oven til flere fælles aktiviteter på tværs af udviklingspolitiske interesserede i de skandinaviske lande. Foruden summercampen i juli er der idéer om koncerter og måske mindre fælles kampagner.
Der har tidlgere været et solidt samarbejde mellem OD i Skandinavtion hvilket blandt andet betød fælles oplysningskampagner og indsamlinger omkring 1990. Brasilien 1991 var den indtil videre sidste fællesnordiske kampagne.
