operation dagsværk

Dagsværk-grupper

Dagsværk-grupperne består af de frivillige, der brænder for og koordinerer Operation Dagsværk på skolerne.

De frivillige i Dagsværk-grupperne arbejder året rundt med at føre kampagne om årets uddannelsesprojekt, koordinere Dagsværk-dagen og orientere de mange arbejdende elever om udviklingen i de projekter, der er i gang.

Hvad laver Dagsværk-grupperne?
Særligt travlt er der selvfølgelig i efteråret, hvor Dagsværk-grupperne laver alskens kreative events for at sprede budskaberne i årets oplysningekampagne og for at opfordre resten af skolens elever til at arbejde på Dagsværk-dagen.

Op til dagen er det grupperne, der har ansvaret for at koordinere tilmelding, jobsøgning og efterfølgende indbetaling. Desuden er det Dagsværk-grupperne i fællesskab, der udgør Operation Dagsværks øverste myndighed og vælger projekterne på det årlige Stormøde.

Bliv aktiv i din Dagsværk-gruppe
Har du tænkt på at blive aktiv i Dagsværk-gruppen på din skole? Gruppen er åben for alle, der interresserer sig for global uddannelse og ønsker at give en hånd med - både i det praktiske arbejde på skolen, men også i at i udvikle Operation Dagsværk som forening.

> Join Dagsværk-gruppen på din skole

OM OPERATION DAGSVÆRK
Siden 1985 har Operation Dagsværk indtjent mere end 120.000.000 kr., der er gået til uddannelse i mere end 20 projekter rundt om i verden.

Hvert år arbejder ca. 20.000 elever på Dagsværk-dagen.

Bag kulissen står mere end 1000 frivillige, der er aktive på skoler eller centralt.

I alt deltager ca. 150 skoler.