Møder en masse. Frustrationer og sprogbarrierer i airconditionspækkede lokaler. Optimisme, engagement og kæmpende unge. Vi er nu på dag 13 af vores researchtur og ankom i eftermiddag fra Chiang Mai til Mae Sot. En by på grænsen af alting. Det ses ikke i det gængse turistgadebillede, men under overfladen rummer byen korruption, prostitution og ikke mindst migrationsvanskeligheder. 

Vi bor på et guesthouse, hvor grænsen til Burma ligger fem kilometer væk, og da vi tidligere i dag kørte derud, var det som at være med ét ben i både Burma og Thailand. Den interimistiske bro mellem landene var befolket med få turister, sælgere med et udbud af smuglercigaretter, lightere på størrelse med store øl og kinesisk elektronik. Her var det eneste, der adskilte os og det kontrastfyldte land, en lille flod der ville få selv Gudenåen til at føle sig som overmand. Ovre i Burma blev der spillet musik, der fik os til at drømme os tilbage til Dala, som vi aflagde et visit under vores besøg i Yangon. Dér gik vi som turister og nød den burmesiske musik, der skrattede fra de gamle højtalere, men nu, lige ovre på den anden side, gik burmeserne rundt under helt andre levevilkår end her i Nordthailand, hvor vi er nu.

I øjeblikket er det hele meget kontrastfyldt og energisk. Vi suger viden til to eller tre møder om dagen, hvor vi på forskellige måder får indblik i såvel kulturen som de usandsynligt svære vilkår, man som ung påvirkes af og kæmper imod. Af sikkerhedsmæssige grunde kan vi ikke nævne, hvem vi har mødt, men vi kan sige så meget, at vi lytter, læser, nørder, skribler noter, interviewer, optager, frustreres, glædes og lettes. Årets Burma-projekt har i dén grad kant, og her fra cikadernes sang kan vi sige så meget, at vi glæder os, til vi får vores oplevelser og erfaringer så meget på afstand, at vi kan fortælle jer om alle vores opdagelser.

Mørket har sænket sig over Mae Sot, dagens indtryk skal bearbejdes, og fem kilometer herfra ligger Burma. Vi sidder under de samme stjerner, og selvom landet er så tæt på, er det også markant anderledes. Det kan være svært at forstå – også efter nok så mange møder med seje unge.