operation dagsværk

 
 

ms-logo.png

Mozambique

Genopbygning af uddannelsessystemet

Projektet genopbyggede og forbedrede grundskolerne efter den mozambiquisk borgerkrig, der sluttede sommeren 1995.

Derudover videreudviklede projektet landets læreruddannelse og gav pædagogisk støtte til skoler og lærere, samt støtte til etablering af undervisningstilbud efter 7. klassetrin. 

Projektets udvikling
Samarbejdspartnerne var Mellemfolkeligt Samvirke og distriktsmyndighederne i Nacarôa og Memba Distrikt i samarbejde med de lokale landsbyråd i de enkelte landsbyer i distrikterne.

> Projektet har gennemført læreruddannelse, således at 90% af lærerne i de to distrikter nu har et bedre grundlag for at undervise, pædagogisk såvel som fagligt.
>
58 landsbyskoler er blevet bygget eller har fået tilbygninger.
>
3 ressourcecentre med bibliotek og øvrige faciliteter er blevet bygget og endnu 2 er blevet renoveret.
>
Byggeriet er blevet udført af landsbyerne selv med hjælp fra Mellemfolkeligt Samvirke, og lokale materialer er i videst muligt omfang blevet anvendt.
>
I Memba og Nacarôa distrikter går 90% af børnene nu i skole. Dette er den højeste procentdel i Mozambique.

En positiv sideeffekt af projektet er at de lokale samfund er blevet mobiliseret omkring en fælles sag; for eksempel mødes lærerne stadig til pædagogiske seminarer, selvom OD-projektet ikke længere kan dække deres rejseudgifter. Desuden vurderer Mellemfolkeligt Samvirke, at projektet har bidraget til forsoningen mellem mozambiquanerne oven på den borgerkrig, som hærgede landet frem til 1995.

De oprindeligt planlagte projektaktiviteter er således afsluttet. Da der ved projektets afslutning på grund af rentetilskrivning resterede ca. 270.000 kr. besluttede OD's bestyrelse at disse penge skulle bruges til materialer til de lokale uddannelseskontorer i distrikterne.

Indsamlet beløb
7.1 million kroner