NYT OM BURMAKAMPAGNEN
NYT OM OD
Man mærker tydeligt, at Zimbabwe er et land i opløsning
Vi fra sekretariatet har været på researchtur i Sydafrika og Mozambique for at finde baggrunden for situationen i Zimbabwe og vores projekt. Under turen har vi været helt tæt på de zimbabwiske migranter/flygtninge og deres oplevelser i Zimbabwe og Sydafrika.
Man mærker tydeligt, at Zimbabwe er et land i opløsning, selvom man kun bevæger sig på kanten af landet. For skyggerne fra Mugabes despotiske styre trækker langt ind over grænsen til Sydafrika. Mest markant er de massive flygtningestrømme, som kommer over grænsen og trækker sygdomme, fattigdom, torturofre og agenter fra Mugabes hemmelige politi med.
Alt dette får man et indtryk af, når man følger zimbabwernes færden til Sydafrika - gennem den grågrønne, grumsede, krokodillebefængte Limpopoflod - over pigtrådshegn - gennem skoven med røvere - indtil de kommer frem til den reelle flygtningelejr "Showground". Her skal de bo sammen med 4.000 andre flygtninge på et område, der svarer til 1,5 fodboldbane, mens de venter på at få lov til at søge om asyl og
arbejdstilladelse.
I det område har vi været i 3 dage. I løbet af den periode har vi set, hvordan det er at leve som flygtning, og hørt om, hvordan de er blevet forfulgt, mishandlet og flygtet. Alt dette fik os til at se, hvorfor et projekt, som arbejder med unge og deres muligheder, er vigtigt for Zimbabwes fremtid. For Zimbabwes fremtid afhænger af, om ungdommen kan bruge deres kræfter på at opbygge et demokratisk Zimbabwe.
- Peter Pallesen, Operation Dagsværks sekretariat
- Projektvalg 2011
- Burma 2010
- Zimbabwe 2009
- Niger 2008
- Bolivia 2007
- Sydafrika 2006
- Kirgistan 2005
- Mellemamerika 2004
- Cambodja 2003
- Nepal 2002
- Chiapas 2001
- Roma 2000
- Sydsudan 1999
- Palæstina 1998
- Guatemala 1997
- Ladakh 1996
- Mozambique 1995
- Ecuador 1994
- Somalia 1992
- Brasilien 1991
- Eritrea 1990
- Namibia 1988
- Nicaragua 1986
- Tanzania 1985
