operation dagsværk

OD ’rocker holdninger’ i flygtningedebatten

Hvad sker der, når flygtningene tager ordet fra politikerne? Operation Dagsværkafholder fire  debatarrangementer, hvor flygtningene selv for lov til at sige, hvad de mener. Vi er nemlig trætte af kun at høre på, hvad politikerne siger.

ROCK DINE HOLDNINGER er et anderledes debatarrangement, hvor du både bliver udfordret og underholdt. Og der er nok af diskussioner at tage fat på omkring flygtninge:

"Medierne er spækket med flygtninge: flygtningeforhold, flygtningelovgiving og ikke mindst integration af flygtninge. Men det er næsten altid kun politikere og eksperter, der får lov til at udtale sig. Med ROCK DINE HOLDNINGER giver vi mikrofonen til flygtningene selv," fortæller Anne Sofie Skemt Hjuler fraOperation Dagsværks bestyrelse. "Arrangementet er gratis, og alle er inviterede til at se, hvad der sker, når flygtningene tager ordet fra politikerne."

Hvad har flygtninge med Operation Dagsværk at gøre?
I efteråret stiller Operation Dagsværk skarpt på et uddannelsesprojekt i det urohærgede Zimbabwe, der lige nu er på randen af sammenbrud. Det får millioner af mennesker til at flygte til nabolande som Mozambique og Sydafrika. I februar var OD's sekretariat nede at besøge nogle af de flygtninge, som nu er strandet i flygtningelejre i det nordlige Sydafrika. Her så de sekretariatsfrivillige den elendighed, der findes, når mennesker forlader deres hjemland, men strander som rodløse i et nyt land, hvor befolkningen ikke altid er villige til at modtage de nyankommende.

"Sydafrikanernes fjendtlighed er ikke enestående. Det er globalt problem. Derfor afholder Operation Dagsværk ROCK DINE HOLDNINGER, for vi mener, at det er vigtigt at høre om flygtningenes situation i Danmark, såvel som alle andre lande," fortæller Anne Sofie Skemt Hjuler.

Hvor og hvornår?
Operation Dagsværk afholder fire debatarrangementer, et i hver af byerne København, Århus, Odense og Fredericia, hvor vi vil give flygtningene deres egen stemme tilbage. Det bliver fire paneldebatter, hvor forskellige flygtninge vil diskutere deres syn på integrationen og hverdagslivet som flygtning i Danmark.

I Odense afholdes Rock Dine Holdninger den 8. maj på Internationalt Hus, Munkemøllerstræde 20, 5000 Odense C. Debatten begynder klokken 19:00, og klokken 21:00 vil der være livemusik af LHT Soundsystem feat. skodkongen og Mikael Mellervig.

Debattørerne bliver:
Inaam
Abu-Khadra, Pigernes Aktivitetsforening
Istahil Ibraham, Somalisk Studerendes Netværk
Farhiya Khalid, asylret.dk
Sune Prahl er journalist og vil være ordstyrer under debatten.

I Århus afholdes Rock Dine Holdninger den 15. maj på Godsbanen, Skovgårdsgade, 8000 Århus. Debatten begynder klokken 16:00, og klokken 18:00 vil der være livemusik af FLUX og I Do Art.

Debattørerne bliver:
Farhiya Khalid, asylret.dk
Raeka Salim Maoued, Byen i balance
Abdulahi Ali Hassen, Somali Comunity
Malene Fenger-Grøndahl er journalist og vil være ordstyrer under debatten.

I
Fredericia afholdes Rock Dine Holdninger den 16. maj på Ungdommens Hus, Norgesgade 46 A, 7000 Fredericia. En udstilling vil begynde klokken 17:00, og klokken 18:00 vil debatten begynde, klokken 19:00 vil der være mad, og klokken 21:00 vil der være livemusik af Boom Quips.

Debattørerne bliver:
Farhiya
Khalid, asylret.dk
Haissam Maoued, Vejle Arabiske Ungdoms- og Kulturforening
Jackiline Hansen, Integrationskonsulent
Malene Fenger-Grøndahl er journalist og vil være ordstyrer under debatten.

I København afholdes Rock Dine Holdninger den 23. maj på Global, Nørre Allé 7A,2200 København N. Debatten vil begynde kl. 20:00, og kl. 21:30 vil der være livemusik af Watcha Clan (FR).

Debattørerne bliver:
Halit Sert, jurastuderende
Farhiya Khalid, asylret.dk
Babak Vakili, Ung 2400
Sune Prahl er journalist og vil være ordstyrer under debatten.

Programmerne for alle 4 byer er tilgængelige på www.od.dk/rockdineholdninger

For yderligere information kontakt:
Helene Markvad Andersen (Bestyrelsesmedlem) mobil: 61717899
Mikkel Iversen (Kampagneleder) mobil: 29848242