Burma

Projektets undervisningsforløb

  • Tværfagligt Forløb

    FYSIK OG DANSK: "Måske ryster jeg lidt på hænderne, når jeg tager kameraet frem. Muligvis slår mit hjerte lidt hurtigere. Men efter et lille stykke tid er jeg okay. Jeg tænker ikke på noget. Jeg tænker kun på min historie. Jeg filmer bare. Jeg føler, at verden er ved at glemme os. Det er derfor, jeg blev videoreporter. Om ikke andet kan jeg vise, at Burma stadig eksisterer."

  • Tværfagligt Forløb

    HISTORIE OG ENGELSK: En kæmpe bygning tårner sig op på Pyay Road i Rangoon. Burmas Nationalmuseum rummer etage på etage med udstillinger, der burde fortælle historien om et land med en bemærkelsesværdig fortid, der blandt andet omfatter statskup, oprør og et britisk kolonistyre. Det gør udstillingerne bare ikke.

  • Tværfagligt Forløb

    NATURGEOGRAFI, RELIGION OG SAMFUNDSFAG: Med den ene arm klamrer en mand sig desperat til en træstamme. Med den anden arm rækker han febrilsk ud efter konen, som bølgerne brutalt river væk. Oversvømmelsen skabt af cyklonen Nargis efterlader byerne øde, og tilbage står de overlevende uden mad, elektricitet, sikkerhed og husly. Konsekvenserne er uoverskuelige.

  • Tværfagligt Forløb

    KEMI OG SAMFUNDSFAG: Hun læner sig ind over montren og peger på en stor guldring med en glitrende grøn sten. Larmen fra gaden i den thailandske grænseby Mae Sot trænger ind i forretningen. Turisten spørger til prisen, uvidende om den grønne jades fortid i Burma; den er udvundet ved tvangsarbejde, forarbejdet af illegale burmesiske migranter i Thailand og har sikret indtjening til korrupte generaler.

  • Tværfagligt Forløb

    TEKNOLOGI: Den vilde burmesiske jungle skygger over soldaten på jorden. Han sveder, mens han ryster på hænderne. Det er svært at se mellem buske og græs. Bare minen nu ikke sprænger. Samtidig i Danmark står genmodificerede planter på række i driv- huset, mens de venter på at komme ud og redde potentielt fremtidige mineofre på den anden side af jorden.

  • Tværfagligt Forløb

    Casebanken er udviklet i samarbejde med naturgeografilærere på Rosborg Gymnasium. Casebanken indeholder generelle data og grafer vedrørende Burma. Fra 1. september vil oplysninger om to unge burmesiske migranters liv; én der går i skole og én der ikke gør, være tilgængelige. 

  • Tværfagligt Forløb

    Stilehæfterne vil være tilgængelige fra 25. juni

  • Tværfagligt Forløb

    Få konkrete nytænkende forslag til, hvordan Operation Dagsværks undervisningsmaterialer kan bruges i praksis. Idékataloget er udarbejdet i samarbejde med lærere og elever på Københavns Åbne Gymnasium.