Irak 2012

Irak var fra 1979 til 2003 ledet af præsident Saddam Hussein, som diktatorisk styrede landet og undertrykte befolkningen. Landet var i Saddams regeringstid ofte præget af krig mod nabolandene, og Saddams regime var derudover berygtet for at udøve overgreb og massakrer mod kurdere og andre minoriteter internt i Irak.

Op gennem 1990’erne blev landet ramt af hårde FN-sanktioner, der blandt andet beskyldes for at have været årsag til, at mere end 500.000 irakiske børn døde som følge sygdom og sult. Den irakiske befolknings trængsler fortsatte og blev yderligere forværret, da USA’s præsident George W. Bush i 2003 besluttede at invadere landet.

Invasionen resulterede i, at Saddam blev afsat, men det betød langtfra, at den irakiske befolkning kunne leve i fred og begynde at opbygge et fredeligt og demokratisk samfund – snarere tværtimod. På trods af blandt andet danske ubåde, bombefly, soldater og løfter om demokrati har Irak lige siden invasionen været præget af oprør, terrorangreb, borgerkrig mellem sunni og shia muslimer og forfølgelse af kristne.
Selvom der også på nogle områder er sket en positiv udvikling, betegner mange irakere landet som mere usikkert end før krigen.

Formålet med projektet var, at give unge i Irak mulighed for at være unge – og mulighed for at give næste generation de muligheder, som de selv aldrig kom i nærheden af.

Projektet ville etablere en ungdomsbevægelse, der gennem uddannelse af ’foreningspiloter’ og lokale foreningsaktiviteter ville opmuntre og klæde en generation af unge på til at kunne deltage i samfundet, opnå indflydelse og være medvirkende til at opbygge et fredeligt og demokratisk Irak.

Projektet startede i 2013 med at danne sportsklubber for unge mennesker i Irak. Formålet var, gennem leg og sport, at bygge bro mellem Iraks mange forskellige befolkningsgrupper, som længe har ligget i konflikt med hinanden. I 2015 hvor krigen mod ISIS drev næsten to millioner mennesker på flugt, blev projektet mere relevant end nogensinde. Som følge af krigen rykkede projektet ind i landets mange flygtningelejre. Her uddannede den lokale partner, Al-Salaam, mere end 89 instruktører, 390 trænere og 684 trænerassistenter. Det var over tre gange flere end forventet. De frivillige trænere arrangerede sportsarrangementer i lejrene, hvor folk strømmede til, fordi de ofte ikke havde meget andet at lave. Det betød samtidig, at de lærte hinanden at kende på kryds og tværs, og med ISIS som fælles fjende, byggede projektet bro mellem Iraks mange folkeslag.

I løbet af 2015 støttede projektet desuden unge frivillige i at oprette demokratiske ungdomsforeninger, som styrkede irakernes forståelse af demokrati. Projektet ville skabe et stærkt netværk af frivillige foreninger, og på langt sigt, forhåbentligt bidrage til genopbyggelsen af et fredeligt og demokratisk Irak.