Ladakh 1996
Resultat: 4.800.000 DKK
Uddannelse til selvstyre
I 1995 opnåede Ladakh et begrænset selvstyre, men var på det tidspunkt stadig mærket af et uddannelsessystem præget af den langvarige indiske annektering. Projektets formål var at bidrage til arbejdet med undervisning på befolkningens eget sprog, ladakhi, udviklingen af undervisningsmaterialer på ladakhi, efteruddannelse af lærere, samt bygning af et medborgerhus med uddannelsesfremmende faciliteter, der kunne understøtte denne udvikling. Tillige skulle skoleåret forlænges ved bygning af solvarmeanlæg til ca. 100 landsbyskoler.
Projektet havde store problemer i opstartsfasen. Tilsyneladende fordi såvel Secmol som FKN havde undervurderet de praktiske problemer i forbindelse med Ladakhs dårlige infrastruktur og afsides beliggenhed. Grundet den langsomme start blev projektet meget forsinket, og det kunne først gennemføre de sidste aktiviteter i 2001.
1200-1500 lærere blev uddannet i alternative undervisningsformer, og der er blev bygget en solopvarmet kostskole og et pædagogisk center. Der blev produceret undervisningsmaterialer til fagene engelsk og geografi i 1.-5. klasse, og en oplysningskampagne om vigtigheden af uddannelse er gennemført.
Projektet opfyldte på afgørende punkt sit formål: De lokale myndigheder i Kashmir fik øjnene op for kvaliteten af SECMOL’s undervisningsprogram.
I foråret 2002 besøgte Operation Dagsværk projektet i forbindelse med opfølgningsinitiativet Verdens Værk.
- Samarbejdspartnere: Folkekirkens Nødhjælp og Student’s Educational and Cultural Movement of Ladakh (SECMOL)
- Beløb: 4,8 mio. DKK
- Status: Afsluttet
- Resultat: Undervisningsmaterialer på ladakhi, efteruddannelse af lærer, etableringen af et medborgerhus med uddannelsesfremmende faciliteter.