Nepal 2002

Resultat: 7.100.000 DKK

Uddannelse for Frihed

I sommeren 2000 blev tusinder af gældsslaver (kamaiyaer) i Tharussamfundet i det sydlige Nepal frigivet efter generationers undertrykkelse af rige godsejere. Befolkningsgruppen var blevet narret af rige godsejere til at opgive deres landbrugsjord, og blev gældsat af godsejerens monopoler på handel af ris og andre fødevare i områderne. Fattigdommen i lokalområdet Tharus ledte også til at mange børn og unge var nødsaget til at arbejde som bønder i stedet for at gå i skole.

Projektets formål var at uddanne kamaiyernes efterkommere, sikre dem retten til at gå i skole, og at bygge og sikre adgangen til skoler. Projektet blev et af Operations Dagsværks mest succesfulde nogensinde.

  • Samarbejdspartnere: Backward Society Education (BASE) og Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
  • Beløb: 7,1 mio. DKK
  • Status: Afsluttet
  • Formål: Dette projekt skulle sikre frigørelsen af kamaiyaere fra den gæld og fratagelse af jord- og levesteder fra rige godsejere. Gennem uddannelse af efterkommerne af kamaiyerne var det ønsket at bryde generationers udnyttelse af denne befolkningsgruppe.