Book årets fællestime op til dagsværksdagen 3. november

De unge frivillige fra OD drager på turné i efteråret, og fortæller om årets projekt i et interaktiv oplæg med både elementer af film, lyd, billeder og workshop øvelser. Book i dag!
03. jun 2021

Støt de unge sexarbejderes kamp for uddannelse i rettigheder og ud af ensomhed i Etiopien, og vær med til at gøre op med samfundets stigmatisering af dem!

 

Med det budskab drager de frivillige fra Operation Dagsværk på turné i efteråret 2021, og vi håber, at I igen vil være med til at skabe forandring og booke en Fællestime.

 

I Etiopien lever sexarbejdere ofte et liv i hemmelighed for familie, venner og samfundet og oplever stigmatisering og diskriminering af de myndigheder, som er ansatte til at passe på dem. Det tæller bla. vilkårlige anholdelser og nægtet adgang til hospitalsvæsenet. Det er ikke ulovligt at sælge sex i Etiopien og med dagsværkdagen i år, støtter vi op om de unges kamp for at få uddannet sexarbejdere i deres rettigheder og seksuelle sundhed samt styrket deres fællesskaber, for de ikke skal leve i ensomhed.

Netop oplevelser med skam og ensomhed er ikke fremmede følelser for mange unge i dag. Om det handler om krop, sex, relationer etc., så oplever unge det både i Etiopien og i Danmark. Med årets Fællestime og oplysningskampagne ønsker vi at sætte fokus på udfordringer med stigmatisering og diskrimination i Etiopien, og at være med til at starte samtaler om ekskludering, normer, grænser og lige relationer også i vores egen hverdag.

Fællestime oplægget bygger på vores ung-til-ung tilgang, hvor unge frivillige, som lige har færdiggjort en ungdomsuddannelse, indsamler, producerer og videreformidler kampagnen gennem blandt andet workshops og film. Fællestime-oplægget er med til at motivere eleverne til at arbejde på Dagsværkdagen, som er et afgørende skridt. 

 

Hvad indeholder en Fællestime?

To frivillige fra vores sekretariat tager ud til jeres skole og holder et oplæg om årets projekt, hvor eleverne både bliver oplyst, inddraget og engageret. Jeres elever vil blive præsenteret for et levende og interaktivt oplæg, hvor de unges stemmer fra Etiopien er præsenteret i film, relevante facts og personlige fortællinger. Fællestimen handler ligeledes om det projekt som eleverne arbejder for på Dagsværkdagen onsdag d. 3. november, et indblik i globale problemstillinger og om hvordan hver enkelt elev kan være med til at skabe en forandring som en del af Danmarks globale elevbevægelse. Eleverne vil gå derfra med indsigt om vigtige globale problemstillinger og verdens målene, samt nye perspektiver på grænser, normer og ekskludering.

 

 Praktisk og pris

  • Vi afholder Fællestimer i perioden: 15. september - 28. oktober 2021

  • Fællestimen varer 45-50 minutter

  • En Fællestime koster 3.000 kr. inkl. moms

  • Bestiller du en Fællestime før sommerferien, er der en rabat på 250 kr.

  • Er din skole medlem af Operation Dagsværk, er der yderligere en rabat på 500 kr.

 

Bestilling

  • Find en dag og tidspunkt allerede NU, hvor det passer ind i jeres skema

  • Skriv til od@od.dk eller ring på 33 11 45 40 for at bestille en Fællestime

 

 

Hvis I har spørgsmål eller specifikke ønsker til Fællestimen, så er I altid velkommen til at kontakte os.

 

I vedhæftede finder I mere information om Operation Dagsværk og årets kampagne, og I kan løbende følge med i vores arbejde på instagram: operation_dagsvaerk og https://www.facebook.com/dagsvaerk

 

Nyd solskinsdagen!