Opret et job og hyr en elev til årets dagsværkdag

09. sep 2021

ALLE VIRKSOMHEDER, OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG PRIVATPERSONER KAN HYRE EN DAGSVÆRKER TIL ARBEJDE PÅ DAGSVÆRKDAGEN

DAGSVÆRKDAGEN ER ONSDAG D. 3. NOVEMBER 2021

 

Se mere om at oprette et job og hyre en elev: https://od.dk/dagsv%C3%A6rkdagen/jobbanken

 

EN DAGSVÆRKER ER EN ELEV FRA EN UNGDOMSUDDANNELSE, DER EN DAG OM ÅRET VÆLGER AT ARBEJDE TIL FORDEL FOR ET PROJEKT I UDVIKLINGSLANDENE.

Arbejdet kan være alt imellem himmel og jord. Det kan være rengøring, bilvask, eller hvad med et ungt kreativt indspark til en virksomhed? Det kan være nye sjove ideer til din arbejdsplads, friske ideer til de sociale medier. Det kan være havearbejde, arkivering og meget mere.

Lønnen er minimum 400 kr. for 5 timers arbejde. En arbejdsgiver må naturligvis gerne betale mere. Eleven donerer altid hele betalingen til årets projekt. Ønsker du, at eleven arbejder længere tid end de 5 timer, skal du lave en aftale med den enkelte elev. I sådanne tilfælde skal eleven som minimum aflønnes med 70 kr. i timen udover de 5 timer for 400 kr. Eleven må dog maksimalt arbejde 7 timer. Operation Dagsværk har fastsat en mindsteløn og en maksimalt timeantal, som man må arbejde på dagen, for at undgå at elever bliver udnyttet som billig arbejdskraft.

 

Opret et job 

 

Se allerede eksisterende jobs i: Jobbank