Organiserings- og kommunikationsmedarbejder (Løntilskud)

29. jun 2018

Vil du være med til at skabe globalt engagement hos unge på ungdomsuddannelserne og i udskolingen?

 

Operation Dagsværk søger en medarbejder (løntilskud) til vores daglige organiserings- og kommunikationsarbejde. Frem til Dagsværkdagen d. 7. november vil du være i tæt dialog med de danske ungdomsuddannelser og efterskoler, samt bidrage til vores daglige kommunikationsarbejde. Derudover vil du også indgå i vores fundraising arbejde. Du vil blive en del af et lille sekretariat og få mulighed for at understøtte elevernes arbejde med den årlige oplysningskampagne om at skabe global dannelse og aktivt globalt medborgerskab hos unge.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Dialog med undervisere og ledelse på ungdomsuddannelser og efterskoler for at styrke vores organisering og mobilisering,
  • Indgå i vores daglige kommunikationsarbejde,
  • Arbejde strategisk med fundraising,
  • Assistere frivillige med en minikampagne om igangværende projekter, som lanceres i foråret 2019, herunder planlægge og koordinere med skoler, som vi skal besøge.

Vi lægger vægt på, at du har følgende egenskaber:

  • Har interesse for uddannelsespolitik, og har erfaring med at indgå i dialog, vejlede og inspirere undervisere og ledelser til at integrere nye undervisningsmetoder og materialer i deres undervisning - hvilket hos Operation Dagsværk vil sige elev-drevne initiativer og global dannelse.
  • Har erfaring med kommunikation, nyhedsbreve og sociale medier,
  • Har gode formidlingsevner, både på skrift og mundtligt,
  • Har erfaring med strategisk fundraising, og
  • Arbejder systematisk, er ikke bleg for at ringe til uddannelsesinstitutioner og er god til at indgå i dialog med diverse interessenter.

Praktisk info:


Operation Dagsværk er en forening primært baseret på frivillig arbejdskraft, og dette afspejles i vores lønniveau. Arbejdstiden er 30 timer om ugen, og tiltrædes 20. august og frem til 11. november.

 

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Operation Dagsværks sekretariatsleder Nete Kyndesen, nete@od.dk.


Deadline for ansøgninger er søndag d. 8. juli med samtaler 10. juli. Send din ansøgning til job@od.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Operation Dagsværk er Danmarks globale elevbevægelse, der arbejder for at skabe globalt udsyn og engagement hos unge.