Rejseholdet rykker ud

Vil du gerne starte en ny Dagsværkgruppe på din uddannelse? Har din Dagsværkgruppe brug for en hjælpende hånd? Eller er du bare nysgerrig på, hvad Operation Dagsværk er for en størrelse? Så kan Rejseholdet hjælpe dig!
03. apr 2019

Som noget nyt har Operation Dagsværk i år dannet et såkaldt Rejsehold, der vil tage rundt og besøge Dagsværkgrupperne på de danske ungdomsuddannelser, og desuden hjælpe med opstart af nye Dagsværkgrupper.

Rejseholdet består af både nuværende og tidligere medlemmer af en Dagsværkgruppe på en ungdomsuddannelse. Derfor ved de en masse om, hvordan man kan lave lokal kampagne om årets projekt, hvordan man kan organisere sig i en Dagsværkgruppe og hvordan man kan planlægge selve Dagsværkdagen.

Rejseholdet står klar til din tjeneste - og de glæder sig til at høre fra dig!

Rejseholdet kan bookes ved at du/I skriver til od@od.dk.