Projektet

I Niger, der er et af verdens fattigste lande, fungerer skolen som et sted, der både diskriminerer og ensretter. Etniske minoriteter er nødsaget til at opgive deres nomadiske livsstil, hvis de vil have en uddannelse, da skolen holder åbent i regntiden, hvor familien rejser væk. Således følger nomaderne kun undervisningen dele af året, og klarer sig derfor dårligt til eksamen. Også nigerianske piger har dårlige vilkår, idet de ofte må blive hjemme for at hjælpe til, i stedet for at gå i skole.

Derfor får piger og etniske minoriteter ikke den nødvendige viden til at sætte spørgsmålstegn ved den diskrimination, de udsættes for. Diskriminationen kommer både til udtryk i lovgivningen og i praksis, hvor gifte kvinder eksempelvis skal spørge om lov til at forlade huset, og hvor enlige kvinder og enker har status som mindreårige. Har kvinden minoritetsbaggrund er diskriminationen dobbelt.

Formål

Projektets formål er at skabe en mangfoldig skole med plads til piger og etniske minoriteter. Piger skal have lov til at gå i skole, også selvom de bliver gift tidligt, og nomadebørn skal have retten til undervisning på lige vilkår med de fastboende. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag, og skolerne styres af forældrebestyrelser og ejes af hele landsbyen. Målet er at bruge skolen som konfliktløser og til at skabe grobund for forståelse mellem de forskellige etniske grupper i Niger.

Hovedaktiviteter

Resultat 1 – Et miljø for læring og dialog er etableret på landsby/gruppe niveau.

Resultat 2 – Landsbyer/grupper, religiøse og traditionelle ledere er mobiliserede for at bekæmpe diskrimination og fremme skolegang for piger og etniske minoriteter.

Resultat 3 – Skolesystem med plads til forskellighed etableret.

Resultat 4 – En aftale om ansvarsfordeling mellem kommuner, stat og landsbyer for skolernes langsigtede drift er på plads.

Indsamlingsresultat: 6,4 mio. DKK.

Nedenfor kan du se multimedieshowet "På kanten af verden", der blev produceret af Operation Dagsvæks sekretariatsfrivillige, og som blev vist på over 100 skoler i efteråret 2008 som led i årets oplysningskampagne.

Dansk samarbejdspartner

-----------------------------

Projektet er et samarbejde mellem den danske udviklingsorganisation Care Danmark og de lokale partnere Care Niger, Støttegruppe for pigers skolegang (GASF), Organisationen bidrag til grundskoleuddannelse (CEB), Organisation til fremme af uformel uddannelse (APENP).

Om CARE

CARE Danmark er en humanitær organisation, som arbejder med langsigtet udviklingsarbejde i Afrika og Asien ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. CARE Danmark koncentrerer arbejdet i otte lande, hvor organisationens indsats sker i tæt samarbejde med lokalsamfundene. CARE's arbejde i udviklingslandene varetages af lokalt ansatte, der udgør 97 procent af alle ansatte i CARE. Det sikrer en bæredygtig og effektiv lokalforankret drift.

CARE Danmark arbejder derudover gennem lokale partnerorganisationer og NGO'er. På den måde støtter CARE Danmark græsrødderne i samarbejdslandene, så de får en stærkere stemme og kan øve indflydelse på deres regeringer og sikre deres ret til mad, vand, jord, sundhed, medbestemmelse og ligebehandling.

CARE Danmark blev oprettet i 1987 som en selvstændig fond.

Læs mere på: care.dk.

Status: Projektet er afsluttet

Opstartsfasen i 2009

Niger-projektet gik i gang i januar 2009. CARE lagde i første omgang ud og dækkede omkostninger, indtil Operation Dagsværks bestyrelse i april kunne godkende de første udbetaling på baggrund af de endelige projektdokumenter. CARE fik ved Danmarksindsamlingen 2009 700.000 kr., som de har valgt skal gå til Niger-projektet. Hermed kunne den oprindelige budgetramme overholdes nogenlunde på trods af, at Operation Dagsværks indsamling til projektet blev lavere end forventet, hvilket betød, at man i første omgang måtte nedjustere budgettet med mellem 500.000 og 800.000 kr. 

Opstarten af projektet

CARE var effektive i opstartsfasen af projekt-implementeringen. Særligt i forhold til resultat 1 og 2 skete der hurtigt betydelig fremgang. Derudover blev der lagt stor vægt på introducerende møder mellem CARE, de lokale partnere og grupper i lokalsamfundet for at sikre lokal forståelse og ejerskabsfølelse over projektet.

Den del af projektet, der drejede sig om at få bygget nye skoler blev dog forsinket på grund af mangel på vand til cement til bygningerne. Der benyttedes i stedet midlertidige bygninger.

Ændringer i projektet

Der blev desuden foretaget et par væsentlige ændringer i projektet:

Den første drejer sig om undervisning på lokalsprog. Dette gik man på de fleste af projektskolerne væk fra, og man underviste i stedet på fransk. Ændringen skyldtes ifølge CARE, at det fremgik som et ønske i en stor workshop, hvor alle projektets interessenter (det være sig forældre, lærere, landsbyoverhoveder og partnerorganisationer) var til stede. Særligt forældre til skolebørnene gav udtryk for, at de mente deres børn på sigt havde bedre gavn af at være dygtige til fransk. Denne ændring hænger formentlig også sammen med, at flere lærere end forventet har vist sig ikke at være lokale, hvilket igen hænger sammen med samarbejdet med staten, som betaler flere af lærerlønningerne. Dog er der stadig enkelte pilot-skoler, hvor man underviser på lokalsprog, og hvor både forældre, børn og lærere er glade for det.

Den anden ændring drejer sig om ægteskabsaftaler og æseldistribution. Det var oprindeligt en del af projektet at sikre unge pigers fortsatte skolegang, når de blev gift, ved at give deres svigermor et æsel som dispensation for arbejdskraften. Dette blev diskuteret i lokalsamfundene, hvor man kom frem til, at tiltaget faktisk virker mod hensigten, fordi det ikke tager fat i kernen af problemet, nemlig at unge piger bliver gift meget tidligt, modsat at man prioriterer deres skolegang. Mange mente, at det derved fremmer en idé om, at man har krav på en "byttehandel" for sin svigerdatter. Derfor stoppede man denne distribuering af æsler. I stedet valgte partnerne at involvere sig i en kampagne igangsat af regeringen, der skulle skabe holdningsændringer vedrørende piger og skolegang.

Resultater i 2010

I 2010 gik det for alvor fremad med at bygge klasseværelser og latriner. I alt var der nu bygget 20 klasseværelser og 8 latriner.

Der blev fortsat ydet støtte til "mønsterbrydermødrene", som er de mødre, der vælger at sende deres døtre i skole og holder møder, hvor de opfordrer andre mødre til at gøre det samme. Disse møder viste sig effektfulde til at skabe lokal adfærdsændring. Dette sås ved, at flere mødre og piger udtrykte bevidsthed om vigtigheden af uddannelse, flere piger i alderen 16-18 fortsatte deres uddannelse efter grundskolen samt ved et meget lavt frafald i alle 23 projektskoler. Udover at støtte mødrene i deres møder, støttedes de også med æsler, der skulle kompensere for den arbejdskraft, de kom til at mangle, når børn, som plejede at arbejde hjemme, sendes i skole i stedet. Dette gælder både mødre til døtre og mødre til nomade-drenge. I alt blev 326 æsler uddelt.

Lærerne blev efteruddannet både i grundfag (fransk, matematik og miljøfag) samt i pædagogik. Projektet støttede desuden lærerne ved at betale halvdelen af lønnen til de seks landsbylærere. Den øvrige løn blev dækket af staten.

Der blev gennemført alfabetiseringsaktiviteter i seks centre for i alt 311 kursister, hvoraf cirka 60 procent var kvinder. Efter den første alfabetiseringskampagne, der varede fem måneder, var der 68 kvinder og mænd, som opnåede læse- og skrivefærdigheder, og 65 der opnåede regnefærdigheder. Alfabetiseringskurserne har desuden den positive effekt, at de bidrager til at styrke forbindelsen mellem forskellige etniske grupper, som deltager i kurserne sammen.

Der var forsøg med at drive "skoleregeringer" på 17 af projektskolerne. Disse består af elever, der er valgt til "ministre". Der er i alt 125 "ministre", hvoraf 47 procent er piger. "Regeringerne" er med i planlægning af årets gang på skolen, og arbejdet er med til at lære dem om demokrati og medborgerskab. Derudover styrker arbejdet for fælles interesser båndene mellem eleverne.

12 skoler har haft 588 elever til eksamen.

For at fremme kendskabet til moderne dyreopdræt blev der oprettet "skoledyreopdræt" på syv skoler, der hver har fået 21 får. Regler for pasning af dyrene blev drøftet med forældre og lærere, der støttede op om aktiviteten.

En stor udfordring i 2010 var, at mange familier i projektområderne stadig var berørte af fødevarekrisen, der fulgte efter den dårlige høst i 2009. Projektet har støttet oprettelsen af skolekantiner, som har været med til at afhjælpe krisen for mange skoleeleve, og også bidraget betydeligt til at øge fremmødet i skolerne.

Midtvejsevaluering

Første del af 2010 var præget af forberedelserne til midtvejsevalueringen og dernæst afholdelsen af denne. Forberedende aktiviteter har blandt andet været at afholde møder med henblik på at udveksle erfaringer med arbejdet med at fremme pigers uddannelse for at undersøge projektets effekt på dette område. 

Tre fra Operation Dagsværk deltog i midtvejsevalueringen, og de kunne ud fra evalueringsrapporten, som CARE efterfølgende udviklede, og egne erfaringer konkludere følgende:

Ligestilling mellem køn

Der er på området med ligestilling mellem kønnene opnået nogle virkelig flotte resultater. Blandt andet gennemfører mange flere piger en uddannelse, og der er sket en generel holdnings- og adfærdsændring i lokalområderne på dette område.

Etniske konflikter

Evalueringen gav deltagerne fra Operation Dagsværk et indtryk af, at der manglede fokus på, hvorledes projektet fungerede som forebygger af etniske konflikter og diskrimination af etniske minoriteter. Det har været en stor succes med fortalervirksomhed i lokalsamfundene rettet mod pigers skolegang, som man derfor fra Operation Dagsværks side foreslog udviklet og udvidet til også at rette fokus mod etniske minoriteter i skolen.

Træning af lærere

Lærerne har fået rigtig god træning, der i høj grad har motiveret dem til at være gode undervisere og pædagoger.

Samtidig var det dog problematisk, at lærerne viste sig at være så glade for at være ansat af projektet, at de hellere ville blive forblive på skoler støttet af projekter i stedet for at være på ’kun’ statsskoler, fordi de på projektskolerne har langt bedre vilkår. I forhold til projektets bæredygtighed er det både en økonomisk og en vidensmæssig problematik. Den viden, der opbygges (i form af kapacitetsopbygning af lærerne) forsvinder, hvis læreren rejser til et andet skoleprojekt, når dette projekt stopper.

Derfor foreslog man, at CARE lavede fortalervirksomhed rettet mod staten om, hvor enorm stor forskel sådan pædagogisk støtte, træning og supervision, som dette projekt yder, faktisk gør.

Bæredygtighed

Man konkluderede, at det var vigtigt for projektets bæredygtighed at implementere en tilbagetrækningsstrategi meget snart.

En anbefaling til det fremtidige arbejde var derfor at give de tre samarbejdspartnere og de lokale grupper nogle udfordringer, så de fandt ud af, at de godt kunne selv, samtidig med at man viste dem, at man stolede på, de godt kunne.

Fortalervirksomhed

Træning af lærere samt kontinuerlig supervision gjorde en enorm forskel både for undervisningskvaliteten og lærernes motivation. Operation Dagsværk foreslog CARE at tale for, at dette prioriteres i de ikke-projekttilknyttede statsskoler.

2011 – fokus på bæredygtighed og slutevaluering

I 2011 var der stor fokus på at sikre projektets bæredygtighed. Det forsøgte man fra CARE's side ved at udvikle og implementere en exit-strategi for projektet. Denne strategi skulle sørge for, at partnerne var bedst muligt klædt på til at videreføre de nye strukturer og nogle af aktiviteterne efter projektets slutning. Udover at udpege udfodringerne for bæredygtigheden indeholdt exit-strategien en rollefordeling, der klargjorde hvilke aktører, der fremover ville have ansvar for hvilke opgaver.

Desuden forberedte CARE en slutevaluering af projektet, som blev udført af en ekstern konsulent. Det blev konkluderet, at alle projektets aktiviteter til opfyldelse af de fire forventede resultater var udført i meget tilfredstillende grad. Fra CARE's side var man særlig glad for de store sociale forandringer i forhold til pigers skolegang, som projektet har været med til at skabe. 

I forhold til planen for indskrivning af børn i skole var det forventet, at der i løbet af projektet ville blive indskrevet 945 børn, heraf 45 procent piger, på første år af underskolen. I løbet af projektet blev i alt 1128 børn, heraf 549 piger (49 procent), indskrevet.

Der blev i 2011 ydet massiv fortalervirksomhed med det formål at få stat og kommuner til at støtte skolerne. Dette har ført til, at kommunerne har ydet skolerne finansiel støtte samt støtte til byggematerialer til opføring af lærerboliger på visse skoler. Endvidere har staten indvilget i at overtage driften af projektskolerne. Det har været en udfordring for bæredygtigheden, at militærkuppet førte til en periode uden egentlige kommunale myndigheder, som projektet kunne arbejde med at inddrage og holde ansvarlige. Det er også her, den største udfordring for bæredygtigheden ligger, da Niger både på kapacitet og på den financielle side er en meget svag stat.

Selvom dette projekt er sluttet, vil CARE fortsat være til stede i projektområdet de næste år i forbindelse med andre aktiviteter. De vil cirka to år efter projektets afslutning vende tilbage og give en vurdering af projektets langsigtede effekt. Der er fra Operation Dagsværks side indgået aftale om, at vi får indblik i denne vurdering.

En opfølgningsgruppe til Niger-projektet blev startet på stormødet i november 2008, og samledes for første gang for at starte sit arbejde i foråret 2009. Niger-sekretariatet lavede den første opfølgningsplakat med indsamlingsresultat og tak for indsatsen, som blev sendt ud til skolerne efter indsamlingen.  

Gruppens generelle arbejde gennem 2009, 2010 og 2011 har bestået i løbende at læse rapporter og holde kontakt til projektet.

Derudover har de stået for en række andre opfølgningsaktiviteter:

Skolestartskampagne 2010

Niger og Bolivia opfølgningsgrupperne gik sammen om at lave en skolestartskampagne i form af en lille film med generel indføring i Operation Dagsværk med de to projekter samt det kommende Zimbabwe-projekt som cases. Idéen var at hjælpe det nystartede Zimbabwe-sekretariat ved at have noget materiale klar inden skolestart, der kunne sendes af sted til skolerne lige efter ferien, hvor sekretariatet er på tur og ikke har nået at lave noget materiale endnu. Kampagnen var samtidig en god og simpel opfølgning.

Pengeseddel 2010

De trykte flyers udformet som pengesedler gav et overblik over, hvad et gennemsnitligt dagsværk på 300 kr. er blevet brugt til/skal bruges til i projekterne Niger, Zimbabwe og Burma. Denne blev lavet i samarbejde med Zimbabwe-opfølgningsgruppen og Burma-sekretariatet. Sedlen blev delt ud til alle, der arbejde på Dagsværkdagen i 2010.

Midtvejsevaluering + udførlig rapport 2010

Repræsentanter fra Niger-opfølgningsgruppen deltog i midtvejsevalueringen. På baggrund af evalueringen udarbejdede gruppen to étsiders dokumenter med overskrifterne "Hovedanbefalinger fra Niger-midtvejsevalueringen til andre, der skal midtvejsevaluere" og "Problematikker i Niger-projektet - til alle med interesse for de problematikker, Dagsværks projekter indeholder".

Storytelling for CARE om Niger 2011

Medlemmer af Niger-opfølgningsgruppen har i samarbejde med CARE udført storytelling for cirka 32 sydjyske skoleklasser vedrørende klimaforandringernes betydning for u-lande med Niger som primær case.