Projektet

I sommeren 2000 blev tusinder af gældsslaver (kamaiyaer) i det sydlige Nepal frigivet efter generationers undertrykkelse og slavearbejde for rige godsejere. Nepals lavland var før 1950’erne dækket af en tæt regnskov plaget af malaria, og kun befolkningsgruppen tharu’erne med vis resistens overfor sygdommen kunne bo der. Med malariamedicinens indførsel i 60’erne begyndte imidlertid en slags kolonisering nordfra af rige bønder fra højlandet. Disse relativt veluddannede bønder kunne i mange tilfælde narre de analfabetiske tharu’er til at ”sælge” deres land med skøder, de ikke var i stand til at læse. Samtidig opbyggede de fattige en gæld til de nyankomne, da de var nødsaget til at købe ris og lignende i de fremmedes butikker. De nye godsejere kunne herefter i generationer holde tusinder af tharu’er (nu gældsslaver eller kamayiaer) fanget i et fast greb takket være den voksende ”gæld”, der ofte fastsattes af godsejerne selv.

Efter den officielle frigivelse i sommeren 2000 står de tidligere kamayaier i et vakuum mellem slaveri og frihed – formelt er de frie; reelt fortsat afhængige af de godsejere, der stadig nægter at udbetale løn eller give jord til de pågældende tharu’er. Mange bor i en slags flygtningelejre og står ofte uden uddannelse eller muligheder for at sende deres børn i skole.

Formål

Operation Dagsværks projekt i samarbejde med MS og den lokale græsrodsorganisation BASE har til formål at bryde denne onde cirkel. Gennem støtte til uddannelse af kamaiyaernes børn forsøger projektet at give disse børn redskaber til at undgå en lignende udnyttelse fremover. Projektet tager sit udgangspunkt i amtet Bardiya i den sydvestlige del af Nepals lavland Terai. Her kan kun knap 40% af befolkningen som helhed læse, mens der gennemsnitligt sidder op mod 76 elever i hver klasse. Ved hjælp af oplysende aktiviteter om vigtigheden af skolegang og udarbejdelse af særlige undervisningsmodeller, forhåbentlig til efterlevelse andre steder i landet, prøver projektet at øge opmærksomheden på uddannelse. Gennem dialog med forældre og bønder, der udnytter børn som arbejdskraft, er det målet, at flere børn kommer i skole – blandt andet gennem økonomisk støtte til bøger, tøj og lignende. Desuden er der flere steder blevet bygget hele klasselokaler eller skoler for at øge kapaciteten og skabe mindre klassekvotienter.

Hovedfokusområder

- Model-uddannelsescentre (skal støtte op om skoler, så de bliver forbilleder for andre skoler, både i forhold til pædagogisk praksis og mere materielle forbedringer)
- Styrkelse af lokalsamfundet/organisation
- Lobby/advocacy/netværksarbejde med myndigheder og andre relevante organisationer

Indsamlingsresultat: 7,1 mio. DKK

Dansk samarbejdspartner

-----------------------------------------------

Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem den nepalesiske græsrodsorganisation Backward Society Education (BASE) og Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

Om MS

MS bekæmper fattigdom ved at hjælpe verdens fattigste til selv at kæmpe for deres rettigheder og bryde de strukturer, der holder dem fast i sult og fattigdom.

MS har næsten 70 års erfaring med udviklingsarbejde, og deres indsatser sigter efter at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, så de kan klare sig selv på lang sigt. Deres målgrupper i det konkrete arbejde er primært kvinder og unge.

Sammen med lokale organisationer arbejder MS for at støtte verdens fattigste mennesker i at kende og kræve deres rettigheder, så de kan være med til at opbygge demokratiske og bæredygtige samfund.

Mellemfolkeligt Samvirke er en del af den internationale sammenslutning ActionAid, der arbejder med udviklingsbistand i mere end 40 lande i verden og når ud til mere end 25 millioner af verdens fattigste.

Læs mere på: ms.dk

 

 

Projektet blev afsluttet i 2011.

Forløb og resultater

Kampagnen for Nepal, sammen med projekt Verdens Værk, blev en af de mest succesrige kampagner til dato i Operation Dagsværks historie. I Nepal har konflikten mellem maoister og regeringen/kongen imidlertid stærkt tilspidset sig i løbet af de forgangne år siden indsamlingen, og projektets start blev således noget forsinket. Uddannelse for Frihed er et stort og omfattende projekt, der krævede en grundig forberedelsesproces og en klar rollefordeling på forhånd. BASE og MS arbejdede hårdt på et omfattende Base Line Study, der gennem feltarbejde og interviews kortlagde projektområdet og de tidligere gældsslavers specifikke situation og behov.

Opstart af projektet

I efteråret 2003 blev de første penge udbetalt. De første skoler blev bygget, og efteruddannelse af lærere blev sat i gang. Der er blevet skabt en givende dialog med de lokale uddannelsesmyndigheder; et samarbejde, der gerne skulle være med til at sikre projektets bæredygtighed fremover og medvirke til en udbredelse af de alternative skolemodeller udover projektets geografiske område. Projektet støtter både op om almindelig skolegang samt en mere fleksibel skoleform henvendt til børn, der er nødsaget til at arbejde. Udover disse aktiviteter arbejdes der også med at aktivere børnene i elevklubber, som blandt andet udfører gadeteater om børns rettigheder, der gives materiel støtte til skoler, der arbejdes med forældreinddragelse i skolebestyrelser, og der udføres oplysningsarbejde blandt forældre om vigtigheden af børns uddannelse.

Konflikten mellem den nepalesiske regeringshær og maoisterne har haft vidtrækkende konsekvenser for de fleste indbyggere i Nepal og dermed også for Dagsværk-projektet. Projektet har ikke på noget tidspunkt været sat i stå, men er skredet langsommere frem end forventet. Blandt andet organiseringsdelen af projektet har været svær at udføre, da konflikten lagde bånd på både bevægelses- og forsamlingsfriheden. Der er dog i efteråret 2006 blevet indgået en fredsaftale mellem de stridende parter, og siden da har situationen været rolig, og projektet har kunnet fungere normalt. I december 2007 blev en ny grundlov vedtaget, som cementerede overgangen fra monarki til republik, hvorfor den nepalesiske konge måtte afgive magten til den første folkevalgte premierminister, den maoistiske Pushpa Kamal Dahal.

Midtvejsevaluering i 2005

I sommeren 2005 blev der udført en midtvejsevaluering, med deltagelse af to repræsentanter fra Dagsværk (Tim Whyte og Nynne Christiansen). Den overordnede konklusion på evalueringen var, at projektet, set i lyset af de svære politiske omstændigheder, må betragtes som succesrigt. Man har blandt andet haft stor succes med ”indskrivningskampagner”, hvor forældre opfordres til at indskrive deres børn i skolen. Derudover har man opnået gode resultater ved at samarbejde med de lokale uddannelsesmyndigheder, som i form af allokering af flere lærere til skolerne i projektet. Det blev dog også konkluderet, at der var behov for forbedringer på visse områder. Som konsekvens af evalueringen er projektet blandt andet begyndt at arbejde med at skabe en mere åben projektstruktur, således at projektets målgruppe (lærere, elever, forældre) får bedre mulighed for indflydelse på projektet. Derudover fandt man, at det var vigtigt at opprioritere indsatsen for at skaffe lærere til skolerne. (Der er stadig, trods nogle få fremskridt, alt for mange børn pr. lærer i klasseværelserne).

Strategien blev derfor for den resterende projektperiode at fortsætte lobbyarbejdet hos de lokale myndigheder for flere lærerressourcer. Men derudover fandt man også et antal frivillige lærere, der kunne afhjælpe noget af problemet. Støtten til pædagogisk opkvalificering og materielstøtte (eksempelvis lærebøger, gulvtæpper, et ekstra klasseværelse eller lignende) til modelskolerne fortsatte. BASE Bardiya ville herudover også gøre en større indsats for at samarbejde med andre NGO’er, der arbejder i området – og sammen med dem udveksle erfaringer om arbejdet med uddannelse af fattige børn i distriktet. Et sådant netværk af NGO’er kan samtidig lægge tyngde bag kravet om flere lærerressourcer.

Projektet var oprindeligt planlagt til at slutte i 2007, men der resterede ved udgangen af 2007 stadig cirka 2.000.000 DKK til brug i projektet. Det skyldes dels de mange forsinkelser forbundet med den langvarige konflikt i Nepal, dels renteindtægter og fordelagtige valutakurser. En udfasningsplan på 18 måneder frem til april 2009 blev godkendt. Operation Dagsværks bestyrelse godkendte den endelige slutevaluering i 2010.

Fokus på bæredygtighed i udfasningsperioden

I udfasningsperioden blev der lagt særlig vægt på aktiviteter, der fokuserede på en bærerdygtig udfasning af projektet. Dette gjaldt blandt andet awareness-raising blandt forældre og styrkelse af skolebestyrelser. Således kunne de få et større ejerskab over projektet og stille krav til de officielle myndigheder om at opretholde den gode kvalitet i skolerne, når disse skulle overgå til de lokale myndigheder ved projektets afslutning. Som en del af fokus på projektets udfasning blev der arbejdet med projektets spredningseffekt, hvilket var succesrigt på flere måder. Skoler udenfor projektet fik, blandt andet via besøg på de deltagende skoler, indsigt i erfaringer gjort på projektskolerne. Samtidig blev der opbygget stærke netværk mellem de deltagende skoler og skolebestyrelser.

Gode resultater

Forældre og lokalsamfund har fået en følelse af ejerskab i forhold til skolerne og uddannelsen. Derfor har de i stigende grad deltaget i skoleaktiviteter gennem planlægning, opfølgning og frivilligt arbejde. De har også hjulpet med at lave lokale, kulturelle materialer, der anvendes som supplerende materiale i undervisningen. Det er med til at øge elevernes kendskab til deres egen kultur.

De gode resultater har vist, at tharusamfundet, som i generationer har været Kamaiya (slaver) og er blevet stemplet som mennesker uden viden, godt kan tilegne sig viden og færdigheder og kan blive ledere, hvis de får mulighederne for det.

Nepal-opfølgningsgruppen arrangerede i foråret 2003 en landsdækkende fingeraftrykskampagne med sloganet ”Glemmer I, så husker vi!”, der skulle presse den nepalesiske regering til at holde dens løfter om støtte til rehabilitering af de tidligere gældsslaver. Der blev samlet over 10.000 aftryk ind fra skoler i hele landet, og i foråret 2004 kunne disse så endelig overdrages til den nepalesiske premierminister, der nedsatte en kommission til opfyldelse af ex-kamayiaernes krav.

Herudover har gruppen blandt andet arbejdet med muligheden for at sende en gymnasieklasse til projektet samt lobbyaktiviteter overfor Folketinget angående menneskerettighedskrænkelserne i Nepal, i forbindelse med den nu flerårige konflikt mellem maoister og regering samt den dertilhørende undtagelsestilstand. Spørgsmålet om den tiltrængte jordreform blev taget op igen i efteråret 2004, hvor man arrangerede en fotokampagne og planlagde udarbejdelsen af et stort banner med billeder af solidariske danske elever til hjælp til lobby for sagen i Nepal.

I sommeren 2005 var Nepal-gruppen på opfølgningstur og planlagde en række oplysningsaktiviteter i forlængelse heraf, heriblandt en fotoudstilling, der har turneret rundt på de danske gymnasier.