OPRINDELIGE FOLKS KULTUR OG IDENTITET

Samfundsfag - Religion

Hvordan bliver vi til de mennesker vi er i dag, og hvilken betydning har vores omgivelser? Spørgsmålet om hvem vi er, og baggrunden for det, er altid aktuelt for at kunne forstå både sig selv, men også andre samfund og kulturer. Mange vil hurtigt kunne sætte nogle ord på "den danske kultur", men findes der kun én dansk kultur, og kan man også i virkeligheden have mere end én identitet? Det er spørgsmål som disse at temaet OPRINDELIGE FOLKS KULTUR OG IDENTITET tager udgangspunkt i.

Temaet beskæftiger sig gennem samfundsfag og religion, med mayaernes kultur og identitet i Guatemala. Gennem undervisningen, kommer man i samfundsfag bl.a. omkring kernestof som Sociologi; identitetsdannelse, socialisation, levevilkår og kulturelle mønstre. Gennem religion dækkes mayaernes historie, religion, hellige tekster, og teori om myter, ritualer, identitet og synkretisme. Det hele sker gennem eksempler, øvelser og empiri indsamlet i Guatemala, og giver eleverne et spændende indblik i hvad kultur og identitet betyder i både Danmark og Guatemala. Alt materialet er samlet til en AT lærervejledning, men kan ligeså let bruges hver for sig i de enkelte fags dagligdagsundervisning. 

Klik på "ressourcerummet" til højre, for at komme videre til materialet.

Undervisningsmaterialet op Operation Dagsværks oplysningskampagne er udviklet med støtte fra Danida's Oplysningsbevilling.